Arkiv for februar 2010

Afgørelse på swap-problemet

søndag, 14. februar 2010

Til alle andelshavere

Vi har nu endeligt fået den ventede skrivelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) om swap-problematikken for andelsboligforeninger. EBST har andelsboliglovgivningen som deres område.

udtalelse_om_renteswap

EBST henviser til en tidligere udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne udtalelse ligger også på her hjemmesiden.

Bestyrelsen vil i forbindelse med hele problematikken og de økonomiske aspekter indkalde til et orienteringsmøde

TORSDAG D. 11. MARTS KL 19.00

Der vil blive udsendt materiale forud for dette møde.

Begge porte står nu åbne

mandag, 8. februar 2010

Den lille port (ved nr. 28) er nu også åben hele tiden. Iflg. bestyrelsen skyldes det, at den havde haft nogle problemer på et tidspunkt, da den store igen var blevet ødelagt. Derfor besluttedes det, at den lige så godt kunne stå åben, mens den store er under udskiftning. Henvendelser i den anledning rettes til viceværten.

Portrapport

onsdag, 3. februar 2010

Så er porten ved Netto endnu engang blevet påkørt af en af de store varetransporter. Det er ærgerligt både for os og for den chauffør, som glemte at se sig for.

Porten er forsynet med blinkende advarselslys og chaufførerne på varetransporterne kan faktisk sikre, at porten står åben i 6 minutter. Det skulle vel være tilstrækkeligt, men hvis man lige prøver at smutte ind, kan det åbenbart gå galt.

Påkørslen er selvfølgelig anmeldt og en ny port sat i produktion. Der vil også denne gang gå ca. 8 uger inden porten igen er i funktion. Indtil videre er enhver påkørsel blevet betalt af diverse forsikringsselskaber, så for os er det alene irritationen over, at vores gård nu står åben døgnet rundt.

Det kan oplyses, at vi er i stadig kontakt med Netto, både med butikschefen lokalt og med Netto centralt. Det er vores håb, at de lægger pres på chaufførerne og hjælper dem med at bakke ind. Desværre hjælper det tilsyneladende ikke meget.

Netto har i øvrigt bedt om at få lov til at sætte videoovervågning op i portåbningen. Om det hjælper på chaufførernes muligheder for at ramme hullet kan man vel stille sig tvivlende overfor, men det kan måske øge sikkerheden (også når porten ikke virker).

Bestyrelsen.