ADVOKAT HENRIK SANDERS ER GENINDTRÅDT SOM KURATOR I A/B DUEGÅRDEN UNDER KONKURS

På mødet i skifteretten torsdag den 26. maj 2016 blev A/B Duegården igen taget under konkursbehandling.

Nykredit ønskede advokat Henrik Poulsen, Bruun-Hjejle, indsat som kurator. Det protesterede Duegårdens advokat Finn Lynge Jepsen imod. Han henviste til, at der var et alvorligt modsætningsforhold mellem foreningen og Nykredit, bl.a. på baggrund af mange års forgæves forhandlinger og tvister ved domstolene.

Skifteretten besluttede herefter at genindsætte advokat Henrik Sanders som kurator. Henrik Sanders havde vagt i skifteretten den 19. december 2014, da skifteretten afsagde konkursdekret over foreningen, og blev dengang udpeget som kurator.

Nykredit tilkendegav, at man ville kære afgørelsen til Østre Landsret.

Klik og hent Skifterettens kendelse her.

AB Duegårdens gæld i form af realkredit- og bankån løber op i omkring 375 mio. kr. Hertil skal lægges swapaftalens negative markedsværdi, der efter det oplyste aktuelt har en negativ markedsværdi på omkring 245 mio. kr. Dermed er AB Duegårdens samlede gæld til Nykreditkoncernen på 620 mio. kr.

Den 8. juni 2016 har Nykredit meddelt retspræsident Henrik Rothe, at Nykreditkoncernen alligevel ikke vil kære afgørelsen, selvom skifterettens begrundelse for at udpege advokat Henrik Sanders “efter Nykredits vurdering er uforenelig med konkurslovens bogstav og system”. (Læs Nykredits brev til Retspræsident Henrik Rothe her).

Kommentarer er lukkede.